Dette oksekødsfad er et hit, hvis aftensmaden skal gå stærkt. Det er en super nem ret, og mens retten er i ovnen, kan jeg sagtens nå at smøre madpakker til dagen efter.
Ingredienser
- 200 g. bacon i tern
- 1 løg
- 3 fed hvidløg
- 500 g. oksekød
- 1 spsk. sennep
- 5 æg
- 1 stor dåse tomatpure
- 1,5 dl. fløde
- salt og peber
- 150 g. cheddarost
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Steg bacon sprødt på panden og hæld i et ildfast fad.
- Steg løg og hvidløg.
- Brun oksekød og tilsæt sennep og vend det rundt.
- Hæld det over i baconfadet.
- Blend æg, fløde, tomatpure, salt og peber.
- Hæld æggeblandingen over oksekød/bacon blandingen.
- Drys med revet ost.
- Bag i ovnen 25 min. ved 200 grader.
- Server med en god salat til.