Kategorier
Jeres opskrifter Lækkerier Opskrift

Kanelsnegle

Da jeg så Signes video i en facebook gruppe, vidste jeg bare, at opskriften skulle med på denne side.

Fathead dej

  • 300g revet mozarella ost
  • 2 spsk flødeost
  • 150g mandelmel 
  • 1 spsk bagepulver 
  • Evt. 1 tsk tørgær
  • 2 æg 

Fyld

  • 4 tsk stødt kanel 
  • 5 spsk Sukrin Gold 
  • 50g hasselnødder 

Fremgangsmåde 12-16 stk.

  • Tænd ovnen på 200◦C varmluft. 
  • Rist hasselnødderne i 5-6 minutter og vend dem ud på et rent viskestykke.
  • Fold viskestykket over nødderne og rul nødderne for at befri skallerne.
  • Tag de afskallede nødder fra og hak dem groft, evt i en mini hakker og sæt til side. 
  • Hæld mozarella og flødeost i en varmefast skål.
  • Sæt skålen i mikroovnen i 30 sekunder.
  • Vend rundt i osten og giv den 30 sekunder mere og gentag indtil osten er smeltet.
  • Lad massen køle af et par minutter.
  • Den skal være så varm, at du kan røre ved den.
  • Tilsæt nu mandelmel, bagepulver, sammenpisket æg.
  • ”Mas” det hele sammen med fingrene.
  • Det tager lidt tid at få det hele samlet.
  • Når dejen er samlet men klistret, vendes dejen ud på midten af et stykke bagepapir.
  • Fold nu siderne af bagepapiret ind over dejen på skift og pres dejen sammen.
  • Fortsæt med dette indtil dejen er samlet og håndterbar.
  • Hvis dejen fortsat er for klistret, så lad den køle lidt, så den er nemmere at arbejde med. 
  • Rul nu dejen ud mellem to stykker bagepapir.
  • Vend dejen jævnligt og tag bagepapiret af og læg det på igen.
  • På denne måde undgår man at bagepapiret hænger for meget fast i dejen.
  • Når dejen er rullet ud til størrelsen af bagepapiret fordeles stødt kanel, Sukrin Gold og hakkede ristede hasselnødder jævnt.
  • Brug nu bagepapiret til at rulle dejen sammen til en roulade.
  • Læg rouladen i køleskabet i 10-15 minutter.
  • Skær rouladen ud i 12-16 snegle.
  • Hvis endestykkerne er for løse, kan de rulles ud og rulles strammere sammen igen.
  • Fordel sneglene på en bageplade. 
  • Bag i 12-14 minutter ved 200◦C varmluft. 
  • Nyd med en kop kaffe. 
  • Sneglene kan fryses og varmes i mikroovnen eller ovnen inden servering. 

Signes “How to”

Jeg har fået lov af Signe til at dele billeder og linke til hendes film.