Disse super lækre barer er stærkt inspireret af Madbandittens opskrift. Kender du hende ikke endnu, er hendes hjemmeside virkeligt et besøg værd. Uden hende og hendes side var jeg på ingen måde lykkedes med LCHF.
Ingredienser 24 stk.
- 100 g. smeltet mørk chokolade (jeg bruger Callebaut)
- 250 g. hasselnøddesmør
- 175 g. ristede, hakkede hasselnødder
- 2 spsk. Sukrin sirup gold (reklame)
- 1 dl. fløde
- 50 g. kokosfibermel
- lidt salt
- 250 g. mørk chokolade til overtræk
Fremgangsmåde
- Pisk alle tingene sammen i en skål med en elpisker.
- Mas massen ned i en form beklædt med wrap. Jeg bruger en stor IKEA form som måler 23x14cm.

- Stil den på køl i et par timer.
- Skær ud i 6×4 tern og sæt i fryseren.

- Smelt chokoladen over vandbad og dyp hvert stykke i chokoladen og drys med lidt hakkede hasselnødder.

- Kan fryses.
